Elever under 25 år

ELEVER UNDER 25 ÅR

Uddannelsen til serviceassistent består af et grundforløb et hovedforløb.

Kommer du direkte fra grundskolen eller året efter skal du starte på grundforløb 1 (GF1) – 20 uger.

Ellers er der to måder du kan starter på.

1)   Grundforløb 2 (GF2) – 20 uger.

2)   Ny Mesterlære, hvor GF2 erstattes af praktisk oplæring i virksomhed, som du skriver uddannelsesaftale med. Ny Mesterlære kan varer op til 1 år.

GF1
Grundforløb 1 varer 20 uger. Når du begynder på grundforløbet, behøver du ikke at vide præcis, hvilken uddannelse, du vil gennemføre. Du får god tid til at afklare, hvilken uddannelse og jobområde du vil vælge.

Du kan læse mere om GF 1 her

GF2
GF2 varer normalt 20 uger (½ år).
Målet med undervisningen på GF2 er at give dig forudsætninger for at kunne gennemføre hovedforløbet.

På GF2 kommer du bl.a. til at beskæftige dig med rengøring, hygiejne, service og madtilberedning. Der er også undervisning i mere generelle grundfag som f.eks. dansk, naturfag, førstehjælp og brand.
GF2 afsluttes med en grundforløbsprøve.

Læs mere om serviceassistentuddannelsen på dette link og se hvor grundforløbsskolerne ligger.

Ny Mesterlære
Ny mesterlære er den mest praksisrettede adgangsvej. Hvis du indgår en lærerpladsaftale med en virksomhed, kan du gennemføre det første år af din uddannelse via praktisk oplæring i virksomheden, eventuelt med supplerende skoleundervisning.
Du opnår de samme slutmål for uddannelsen og har den samme erhvervskompetence. Du lærer bare tingene på forskellige måder.

Hovedforløbet
Hovedforløbet er opdelt i to trin.

  • Rengøringstekniker – trin 1
  • Serviceassistent – trin 2

Hovedforløbet består både af både oplæring i en virksomhed og 24 ugers skoleundervisning., fordelt med 12 uger på hvert trin. Trin 1 tager 1 år og trin 2 yderligere ½ år.

Det er en vekseluddannelse, hvor der skiftes mellem skoleforløb og oplæring.
På hovedforløbet bygges der ovenpå det grundlæggende niveau fra GF2.

Din uddannelse afsluttes med en skoleprøve, hvor du viser, hvad du har lært igennem hele dit uddannelsesforløb.

Struktur
Her kan man se, hvordan uddannelsen er opbygget:

Grundforløb GF 2 Hovedforløb
Trin 1 Rengøringstekniker Trin 2 Serviceassistent
Skole 20 uger Oplæring i
virksomheden
Skole
6 uger
Oplæring i
virksomheden
Skole
6 uger
Oplæring i
virksomheden
Skole
6 uger
Oplæring i
virksomheden
Skole
6 uger

Adgangskrav
Kravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, som gælder både unge og voksne, er at du har mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen.
Kravet fraviges, hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Rul til toppen