Få en hverdag fyldt med teknisk drift, bæredygtighed, håndværk og service. Med uddannelsen som ejendomsservicetekniker får du en alsidig og praktisk hverdag med løn under uddannelse. Som faglært får du en fremtid med gode vilkår og jobmuligheder samt adgang til flere videregående uddannelser.
Du har ansvaret for en bred vifte af opgaver som drift af tekniske vand- og varmeanlæg samt generel vedligehold af ejendommen. Samtidig bliver bæredygtige initiativer med pleje af grønne arealer og affaldshåndtering en fast del af din hverdag.