Uddannelsesudvalg
Uddannelsesudvalg i Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) varetager uddannelsesmæssige interesser for serviceerhvervene i forhold til det offentlige uddannelsessystem inden for både erhvervsuddannelse (EUD) og arbejdsmarkedsuddannelse (AMU).
Uddannelsesudvalgene er jf. lovgivningen nedsat af arbejdsmarkedets parter med interesse for de specifikke fagområder. Udvalgene er paritetisk sammensat og udpeges for en fireårig periode (kommunalvalg perioden).
Uddannelsesudvalgenes kompetencer er bl.a. at beskrive udviklingstendenser i de specifikke brancher og afgive indstilling om uddannelsesbehov med henblik på at udvikle, ajourføre og kvalitetssikre uddannelser for både EUD og AMU.
Uddannelsesudvalgene udarbejder tillige indstillinger om udbud af EUD og AMU på uddannelsesinstitutionerne.