Rengøring og Service

Fordele ved at ansætte en elev

I sikrer et højt fagligt niveau i jeres virksomhed
Det er en investering at ansætte en elev, men samlet giver det din virksomhed et økonomisk overskud
I skræddersyr jeres fremtidige medarbejdere til virksomheden
Vekslen mellem skole og oplæring overfører opdateret viden til virksomheden
Godt omdømme og god rekruttering
Som lærested er du med til at sikre, at vi får uddannet dygtige serviceassistenter

Med en god uddannelsesplan og oplæring kan en elev være en aktiv del af jeres virksomhed og bidrage positivt til driften.

Godkendelse af læreplads

Virksomheden skal godkendes som egnet lærested.

Som virksomhed skal du opfylde de fastsatte kriterier for at bliver godkendt. Det faglige Udvalg har fastsat disse, for at sikre at eleverne får en god og bred oplæring.

Du finder kriterierne her:
Godkendelse af virksomhed – kriterier for godkendelse.

For at blive godkendt, skal du udfylde blanketten: Godkendelse af læreplads.

Du finder den under blanketter.

Det Faglige Udvalg vurderer ansøgningen og godkender virksomheden som lærested, hvis kriterierne er opfyldt.

Afslutning af uddannelsen 

Når eleven har afsluttet sin uddannelse, er det virksomhedens opgave at udfylde blanketten: Afsluttende erklæring om oplæring

Læs mere om dette under punktet “Vejledning om oplæring

Når det faglige udvalg har modtaget den afsluttende erklæring om oplæring samt skolebeviset, som elevens skole indsender, kan det faglige udvalg udfærdige uddannelsesbeviset, og det sendes med brevpost til eleven.

Find en elev

På ”Lærepladsen.dk” findes to indgange – en til elever og en til virksomheder.

Som virksomhed er der mulighed for at søge om godkendelse som oplæringsvirksomhed, rekruttere nye elever, se nuværende elever eller læse om ansættelse af elever, tilskud og AUB.

Du kan også tage kontakt til en uddannelseskonsulent på den erhvervsskole, der udbyder uddannelsens grundforløb nær din virksomhed. De vil kunne hjælpe dig med at komme i kontakt med potentielle elever.

Se her hvilke skoler der udbyder grundforløbet.

Uddannelses­aftaler

Når et lærested er blevet godkendt af Det Faglige Udvalg, kan lærestedet og en kommende elev indgå en aftale om oplæring. Der udarbejdes en skriftlig aftale, som begge parter underskriver.

På Lærepladsen.dk skal I oprette og udfylde den skriftlige uddannelsesaftale, læs mere om hvordan på ministeriets hjemmeside

Det anbefales, at aftalen udfyldes efter samråd med skolen, så uddannelsens varighed kommer til at passe med terminen for den afsluttende prøve.

Aftalen sendes til den skole, der skal varetage skoleuddannelsen for eleven.

Aftaletyper

I publikationen ”uddannelsesaftaler for erhvervsuddannelser”  kan man finde et overblik over de forskellige aftaletyper, der kan indgås mellem elev og virksomhed.

Prøvetid/ophævelse af uddannelsesaftale

De første tre måneder er prøvetid, hvor aftalen kan ophæves af dig eller din arbejdsgiver uden begrundelse og uden varsel.

Herefter er aftalen som udgangspunkt uopsigelig. Dog kan aftalen opsiges, hvis begge parter er enige herom – eller ophæves, hvis en af parterne væsentligt misligholder de forpligtelser, der følger af aftalen.

Hvis aftalen ændres, ophæves eller mistes

Hvis der sker ændringer i den indgåede uddannelsesaftale, skal elev og virksomhed i samarbejde udfylde og underskrive et tillæg til uddannelsesaftalen senest på dagen, hvor ændringen træder i kraft. Virksomheden kan få lønrefusion fra den dag, tillæg til uddannelsesaftalen er underskrevet.

Ophæves en uddannelsesaftale, skal eleven indgå en restuddannelsesaftale med en ny virksomhed for at kunne færdiggøre sin uddannelse. Herudover har eleven mulighed for at færdiggøre uddannelsen med skoleoplæring. Optagelse til skoleoplæring forudsætter, at eleven har mistet sin uddannelsesaftale uforskyldt og betingelserne for optagelse i øvrigt er opfyldt.

Se EMMA-kriterierne.

Hvad med løn?

Løn/overenskomst

Branchen har overenskomster for både det private og offentlige område.

Overenskomster for det private område:

Arbejdsgiversiden:

  • DI – Serviceoverenskomst

Arbejdstagersiden:

Løntilskud

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til lærlinge ved erhvervsuddannelser. Der ydes lønrefusion og befordringstilskud samt evt. tilskud til ophold på skolehjem.

Mere information findes på arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

https://virk.dk/vejledninger/arbejdsgivernes-uddannelsesbidrag/aub

Hvad vil det sige at være uddannelses­ansvarlig i virksomheden?

Det er virksomheden, der har ansvaret for elevens praktiske oplæring. Opgaven kan varetages af den oplæringsansvarlige medarbejder.

Guide til oplæringsvejledere – Gode råd, inspiration og overblik til det gode oplæringsforløb

Guide til oplæringsansvarlige_printer venlig version

Guide til oplæringsansvarlige_ interaktiv

Vejledning om oplæring

Praktisk oplæring – Serviceassistent

Elever i erhvervsuddannelser skal gennemføre en del af uddannelsen på en læreplads i en virksomhed.

Indholdet for den del af uddannelsen er bl.a. beskrevet i vejledningen om oplæring.

I vejledningen om oplæringen er det muligt at følge, hvor langt eleven er nået i forhold til de samlede kompetencerne i uddannelsens mål for oplæring.

Vejledning om oplæring december 2024

Blanket - erklæring om oplæring

Løbende erklæringer om oplæring
Efter hver oplæringsperiode, skal virksomheden og eleven sammen udfylde en erklæring om oplæringen, der skal afleveres til skolenDu kan udfylde blanketten via Blanketter

Afsluttende erklæring om oplæring
Når din elev er færdig med sin uddannelse, er det virksomhedens opgave at udfylde den afsluttende erklæring om oplæring og sende den til Det Faglige Udvalg.

Kopi sendes til eleven og skolen.

Du kan udfylde blanketten via Blanketter

Eleven modtager ikke sit uddannelsesbevis før den afsluttende erklæring om oplæring er modtaget i SUS.