Hjem » Uddannelser » Barber
Barber
Jobprofil
Læs mere om din kommende karriere
Svendeprøven
Læs mere om den afsluttende prøve
Skoler
Find skoler der udbyder uddannelsen
Engelsk tillæg til svendebrev
Find officielt engelsk tillæg
Uddannelsens indhold
Barberuddannelsens indhold – sådan bliver du faglært barber
Når du tager en barberuddannelse, uddanner du dig ikke kun til et håndværk. Du udvikler både stærke tekniske færdigheder og de menneskelige kompetencer, der kendetegner en professionel barber.
Faglighed og håndværk
Du bliver undervist i barberfagets klassiske og moderne stilarter, så du får en solid designforståelse og kan skabe udtryk, der passer til både trends og individuelle ønsker. Du lærer at arbejde sikkert og professionelt med farver og produkter – herunder hvordan du beskytter dig selv og dine kunder, når du håndterer kemiske og kosmetiske materialer.
Kundeoplevelse og psykologi
En dygtig barber kan mere end at klippe og barbere. Du arbejder i et servicefag, hvor relationen til kunden er afgørende. Derfor får du undervisning i psykologi, kommunikation og kundebetjening, så du forstår, hvordan mennesker tænker, reagerer og trives i en salon. Du lærer også om drift af salon, servicekultur og de rutiner, der får en forretning til at fungere i praksis.
Hovedforløbet – der hvor du forfiner dit håndværk
På hovedforløbet arbejder du på et mere avanceret niveau med:
- Klipning og fades
- Skægklip og klassisk barbering
- Styling og finish
- Farve- og permanentteknikker
- Produktforståelse og sikkerhed
Derudover vælger du valgfag i samarbejde med skole og lærested, så du kan specialisere dig efter interesse og branchebehov.
Svendeprøve og karriere
Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve, hvor du viser dine faglige og praktiske kompetencer. Som faglært barber står du stærkt i en branche i vækst – med muligheder i både barbershops, frisørsaloner, egen virksomhed og internationale miljøer.
Bliv klar til en karriere, hvor håndværk, stil og menneskelige relationer går hånd i hånd.
| Grundforløb 1 år | Hovedforløb 2 år | ||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 20 + 20 uger | Skole 3 uger | Skole 3 uger | Skole 3 uger | Skole 3 uger | Skole 3 uger | Skole 3 uger | Skole 3 uger | Skole 3 uger | |||||||||
LÆS MERE OM UDDANNELSEN
Fag i uddannelsen til Barber
Fag i uddannelsen
Faktabladene retter sig mod henholdsvis lærlinge/elever og virksomheder. Her kan man få et kort overblik over uddannelsens varighed, struktur og indhold.
Bøger i uddannelsen
På nedenstående link henvises til Praxis, hvor du kan købe bøgerne til Barberuddannelsen.
Bekendtgørelse mv.
Uddannelsesordning gældende fra 1. august 2024
Link: Hent data (stil.dk)
Ændringer i uddannelsesordningen – gældende fra 1. august 2024:
Ændringer i uddannelsesordningen 2024 – frisør
Fagoversigt – frisør gældende fra 1.8.24
Her finder du tidligere uddannelsesordninger:
Uddannelsesordning 2023
Link: Hent data (stil.dk)
Ændringer i uddannelsesordningen – gældende fra 1. august 2023:
Ændringer i uddannelsesordningen 2023 – frisør
Fagoversigt – frisør gældende fra 1.8.23
Uddannelsesordning 2022
Link: Hent data (stil.dk)
Ændringer i uddannelsesordningen – gældende fra 1. august 2022:
Ændringer til uddannelsesordningen 2022 – frisør
På uddannelsesguiden kan du finde mange oplysninger om uddannelsen. Ud over informationer om selve uddannelsen, kan du finde informationer om bl.a. adgangskrav, ansøgning og optagelse og om hvor du finder en læreplads samt meget andet.
Klik på nedenstående link for at læse mere:
Barber | UddannelsesGuiden (ug.dk)
Svendeprøven
En svendeprøve er en prøve, hvor eleven fagligt afprøves i den oplæring eleven har modtaget på lærestedet.
Førend eleven kan gå op til svendeprøve, skal der være udstedt et skolebevis. Skolebeviset udstedes af skolen efter sidste skoleophold, og tilkendegiver, at eleven har bestået skoledelen i henhold til målene i bekendtgørelsen.
Samtlige discipliner er udførligt beskrevet i bedømmelsesplanen. Sammensætningen samt antallet af discipliner udarbejdes af Uddannelsesudvalget for Frisører og Kosmetikere.
Disciplinerne løses inden for en varighed af max 8 timer og afvikles på 1 dag. Prøven udføres individuelt.
Eleverne må anvende de tegneskabeloner, de er vant til at anvende på skolen. De skal selv medbringe diagnosesedler og tegneskabeloner til svendeprøven.
Bedømmelsesplan
Hvornår finder svendeprøven sted?
For elever der afslutter uddannelsen i perioden 1. oktober – 31. marts afvikles svendeprøven ca. 1. – 30. november og for elever der afslutter uddannelsen i perioden 1. april – 30. september afvikles svendeprøven ca. 15. april – 31. maj i det år, hvor uddannelsesaftalen udløber. Svendeprøven aflægges altid efter sidste oplæringsperiode.
Kommende svendeprøvedatoer fra 2022 frem til år 2035
Offentliggørelse af svendeprøven
Svendeprøven for efteråret 2025 bliver offentliggjort den 3. oktober kl. 10.00
Hjælp til prøven
Hvis en elev ikke består?
TEGNINGER & DIAGNOSESEDLER
SPØRGSMÅL TIL SVENDEPRØVEN
Tilmeld dig den Facebookgruppe, der bliver oprettet til din svendeprøve. Kun derigennem kan der stilles spørgsmål til disciplinerne og kun så længe der er åbent for spørgsmål.
Du kan søge efter Facebookgruppen Barberfagets svendeprøve efterfulgt af årstallet.
Hvilke skoler udbyder Barber?
Engelsk tillæg til svendebrev
Efteruddannelse
Det er muligt at gennemføre efteruddannelse (AMU) inden for frisør.
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er uddannelser med en forholdsvis kort varighed, der er specifikt målrettet frisørbranchen. Arbejdsmarkedsuddannelserne er således erhvervsrettede, og altid vinklet mod arbejdsmarkedet.
Efteruddannelse (AMU) for frisør findes bl.a. i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB), der indeholder en beskrivelse af frisørområdet og indeholder en liste over hvilke kurser, der er tilknyttet fagområdet.
Fælles kompetencebeskrivelse og voksenuddannelse.dk
Efteruddannelse (AMU) for Pleje af hår, hud og negle (Frisør og Kosmetikere) findes i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB), der bl.a. indeholder en beskrivelse af branchen.
Her er også en liste over hvilke kurser, der er tilknyttet fagområdet.
Du finder FKB 2660 Pleje af hår, hud og negle her ved at klikke ind på Uddannelsesadministration.dk Følg vejledning nedenfor:
Under Administrer
– Klik på ”AMU” til venstre på siden
Under Arbejdsmarkedsuddannelser
– Klik på ”Søg i FKB og arbejdsmarkedsuddannelser” til venstre på siden (du skal ikke logge ind)
– Skriv 2660 i feltet med ”Fritekstsøgning” og klik efterfølgende på forstørrelsesglasset ud for FKB 2660 Pleje af hår, hud og negle.
På voksenuddannelse.dk finder du oplysninger om efteruddannelse (AMU). Du kan her finde information om kursernes indhold, varighed og økonomi. Desuden kan du se, hvor i landet kurserne udbydes, og du kan tilmelde dig direkte på siden.
Voksenuddannelse.dk
https://www.voksenuddannelse.dk/
Skole, der udbyder AMU
Nedenstående skoler er godkendt til udbud af efteruddannelse (AMU) inden for frisørområdet:
- NEXT, Kbh. NV.
33 88 00 00 - Syddansk Erhvervsskole, Odense
63 12 65 00
Inspirationsmaterialer
Hvilke skoler udbyder efteruddannelse til Barber?
Find en læreplads
Læs mere om den afsluttende prøve
Elev under 25 år
Find skoler der udbyder uddannelsen
Elev over 25 år
Læs mere om DM i Skills og mulighederne for at deltage
Oplæring
Læs mere om DM i Skills og mulighederne for at deltage
Tips til at få en læreplads
1. Vælg område
2. Brug dit netværk
3. Lav en gennemarbejdet ansøgning
4. Aflevér ansøgningen
5. Vis motivation og professionel fremtoning
Find en læreplads
På ”Lærepladsen.dk” findes to indgange – en til elever og en til virksomheder.
Er du elev har du følgende muligheder:
Du kan søge efter læreplads, oprette dig på ”Min side” eller få gode råd og information om erhvervsuddannelser.
Se godkendte oplæringsvirksomheder her:
Godkendte lærepladser
Bliv elev
Kravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, som gælder både unge og voksne, er at du har mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen.
Kravet fraviges, hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed.
Til dig, der under 25 år
- Grundforløb 2 (GF2) – 20 uger (½ år).
- Ny Mesterlære, hvor GF2 erstattes af praktisk oplæring i virksomhed, som du skriver uddannelsesaftale med. Ny Mesterlære kan vare op til 1 år.
Grundforløb 1
Grundforløb 2
Hovedforløbet
Din uddannelse afsluttes med en svendeprøve, hvor du viser, hvad du har lært igennem hele dit uddannelsesforløb.
Til dig, der er over 25 år
Er du 25 år eller derover, har du for det meste noget erhvervserfaring, som kan betyde at du kan tage uddannelsen på kortere tid, som erhvervsuddannelse for voksne, EUV.
Uddannelsen for dig på 25 år eller derover starter altid med, at skolen gennemfører en realkompetencevurdering (RKV).
Når realkompetencevurderingen er gennemført, udarbejdes der en uddannelsesplan for hele dit uddannelsesforløb.
Din erhvervserfaring har betydning for, hvilken EUV -model du skal gennemføre.
EUV1 elever
EUV2 elever
EUV3 elever
Har du ingen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal du gennemføre hele GF2 og hovedforløbet efter de samme regler som de unge.
Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne på:
Børn- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
På ”Mine Realkompetencer” kan du få et overblik over en evt. afkortning af din uddannelse. Dog er værktøjet kun vejledende. Det er skolen, der vurderer en evt. afkortning af uddannelsen ud fra RKV’en.
Oplæring i udlandet
Drømmer du om at bo og arbejde i udlandet?
Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for dette gennem OPU-ordningen.
Et oplæringsophold i udlandet styrker dine faglige og personlige kvalifikationer og kan være med til at give dig et forspring på arbejdsmarkedet, når du er færdiguddannet. Du bliver udfordret fagligt og personligt, samtidig med at du styrker dine sprogkompetencer – og du får en oplevelse for livet!
Som EUD-elev skal du selv finde din læreplads i udlandet.
OPU-Sekretariatet hjælper dig med at få godkendt dit oplæringsophold som et OPU-ophold.
Klik på nedenstående link og læs mere om bl.a.:
- Jobsøgning
- Indmeldelse i OPU-ordningen
- Jobsamtale
- Økonomisk støtte fra AUB
Læs mere her
Skoleoplæring
Du skal fra afslutningen af grundforløbet og under hele skoleoplæringsforløbet opfylde egnethedsbetingelserne, de såkaldte EMMA-kriterier. Du skal således være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktiv lærepladssøgende, jf. lovens § 66 c.
Skolen skal både under og efter afslutningen af grundforløbet vejlede om realismen i egnethed for den eller de uddannelser, den enkelte ønsker, og om ordningen i øvrigt.
Gennemfører du grundforløbet på enten frisør eller kosmetikeruddannelsen – de udbydes begge med skoleoplæring, har du garanti for, at du kan gennemføre hele uddannelsen, hvis du opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og aktiv lærepladssøgning (EMMA-kriterierne).
Link til pdf om skoleoplæringen:
Håndbog om skoleoplæringsordningen
Få svar på dine spørgsmål om Barber
Er du 25 år eller derover, har du for det meste noget erhvervserfaring, som kan betyde at du kan tage uddannelsen på kortere tid, som erhvervsuddannelse for voksne, EUV.
Uddannelsen for dig på 25 år eller derover starter altid med, at skolen gennemfører en realkompetencevurdering (RKV).
Når realkompetencevurderingen er gennemført, udarbejdes der en uddannelsesplan for hele dit uddannelsesforløb.
Din erhvervserfaring har betydning for, hvilken EUV -model du skal gennemføre.
EUV1 elever
EUV2 elever
EUV3 elever
Har du ingen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal du gennemføre hele GF2 og hovedforløbet efter de samme regler som de unge.
Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne på:
Børn- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
På ”Mine Realkompetencer” kan du få et overblik over en evt. afkortning af din uddannelse. Dog er værktøjet kun vejledende. Det er skolen, der vurderer en evt. afkortning af uddannelsen ud fra RKV’en.