Hjem » Uddannelser » Tandtekniker
Tandtekniker
Jobprofil
Læs mere om din kommende karriere
Skoleprøve
Læs mere om den afsluttende prøve
Skoler
Find skoler der udbyder uddannelsen
Engelsk tillæg til svendebrev
Find officielt engelsk tillæg
Uddannelsens indhold
Uddannelsen til tandtekniker er en bred og varieret uddannelse.
Uddannelsen er trindelt. Du kan starte uddannelsen med profilen ”Tandtekniker i aftagelig protetik” og efterfølgende gennemføre specialet ”Fast protetik”.
Du kan også starte med profilen” Tandtekniker i fast protetik” og efterfølgende gennemføre specialet ”Aftagelig protetik”. Du har altså to mulige veje ind i uddannelsen.
I uddannelsen til tandtekniker lærer du at løse tandtekniske opgaver efter aftryk eller scanning. Du arbejder med materialer som gips, guld, acryl og porcelæn. Arbejdet kræver bl.a. teknisk snilde og sans for form og farve.
Du lærer også at bruge elektronisk udstyr som scanner, printer og øvrigt tandteknisk udstyr.
Uddannelsen veksler mellem skoleophold og ophold på en læreplads.
| Grundforløb GF 2 | Hovedforløb | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hovedforløb, trin 1 | Hovedforløb, trin 2 | ||||||
| Skole 20 uger | Oplæring i virksomheden | Profil | Oplæring i virksomheden | Profil | Speciale | Oplæring i virksomheden | Speciale |
| ½ år | Tandtekniker fast protetik 20 uger | ½ år | Tandtekniker fast protetik 20 uger | Aftagelig protetik 10 uger | ½ år | Aftagelig protetik 10 uger | |
Som tandtekniker kan du arbejde på et dentallaboratorium, hos en klinisk tandtekniker eller i den kommunale tandpleje. Du kan også oprette din egen virksomhed.
Aftagelig del:
Som tandtekniker inden for aftagelig protetik fremstiller du alle former for aftagelige tandproteser. Helproteser fremstilles til patienter, som mangler alle tænder. Delproteser fremstilles til patienter, der stadig har naturlige tænder tilbage i munden.
Du skal være ansvarsbevidst og have en rolig og sikker hånd. Det er vigtigt, at du kan udvise tålmodighed og har en god evne til at skabe tryghed hos patienten.
Som tandtekniker er du oftest ansat på laboratorier hos kliniske tandteknikere eller i den kommunale tandpleje.
Når uddannelsen er afsluttet, har du mulighed for at søge optagelse på videregående uddannelse til professionsbacheloruddannelse i klinisk tandteknik.
Fast protetik:
Som tandtekniker inden for fast protetik fremstiller du alle former for tandteknik, der skal sidde fast og permanent i munden, herunder kroner i forskellige materialer samt kroner og broer i forbindelse med implantater. Du fremstiller også reguleringsapparater (bøjler). I forbindelse med arbejdet bruger du bl.a. redskaber som CAD/CAM til computerstyret design.
LÆS MERE OM UDDANNELSEN
Fag i uddannelsen til tandtekniker
Fag i uddannelsen – 1/8 2019
Fag i uddannelsen – 1/8 2020
Faktabladene retter sig mod henholdsvis lærlinge/elever og virksomheder. Her kan man få et kort overblik over uddannelsens varighed, struktur og indhold.
Der er desuden links til sider, hvor man kan få mere viden.
Faktablade om uddannelsen
Faktablad, elev
Faktablad, virksomhed
Bekendtgørelse
Her finder du uddannelsesbekendtgørelsen:
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tandtekniker.
Klik her
Her finder du uddannelsesordningen:
Uddannelsesordning til tandtekniker – generel tekst
Uddannelsesordning til tandtekniker – udvidet tekst med mål og resultatformer – 1/8 2019
Uddannelsesordning til tandtekniker – udvidet tekst med mål og resultatformer – 1/8 2020
Uddannelsesordning gældende fra 1. august 2022
Link: Hent data (stil.dk)
Supplerende vejledning
Supplerende vejledning for Uddannelsen til tandtekniker 01.08.2022
På UddannelsesGuiden kan du finde mange oplysninger om uddannelsen. Ud over informationer om selve uddannelsen, kan du finde informationer om bl.a. adgangskrav, ansøgning og optagelse og om hvor du finder en læreplads samt meget andet.
Klik på nedenstående link for at læse mere:
Tandtekniker – UddannelsesGuiden (ug.dk)
Afsluttende skoleprøve
Som afslutning på trin 1 profil tandtekniker i fast protetik eller profil tandtekniker i aftagelig protetik afholder skolen en prøve, som består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve.
Den skriftlige prøve består af 100 spørgsmål.
Den praktiske prøve består af 4-5 delopgaver, der trækkes fra en pulje.
Som afslutning på trin 2 speciale aftagelig protetik eller fast protetik afholder skolen ligeledes en skoleprøve.
Prøven består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Den skriftlige prøve består af 100 spørgsmål og den praktiske prøve består af 4-5 delopgaver, der trækkes fra en pulje.
Da prøven afholdes i skoleperioden, er det skolen, der tilrettelægger alt det praktiske, herunder dato for prøvens afholdelse, planlægning af tidsplan, censorlister, samt alt det praktiske omkring prøvens afvikling. Alle omkostninger i forbindelse med dette er skolens.
Hvilke skoler udbyder Tandtekniker?
Engelsk tillæg til uddannelsesbevis
Efteruddannelse
Det er muligt at gennemføre efteruddannelse (AMU) inden for tandteknik.
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er uddannelser med en forholdsvis kort varighed, der er specifikt målrettet tandteknikerbranchen. Arbejdsmarkedsuddannelserne er således erhvervsrettede, og altid vinklet mod arbejdsmarkedet.
Fælles kompetencebeskrivelse og voksenuddannelse.dk
Efteruddannelse, AMU for tandtekniker findes i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB), der bl.a. indeholder en beskrivelse af branchen.
Her er også en liste over hvilke kurser, der er tilknyttet fagområdet.
kompetencebeskrivelse
Du finder FKB 2698 Tandteknik her Uddannelsesadministration.dk Følg vejledning nedenfor:
Under Administrer
– Klik på ”AMU” til venstre på siden
Under Arbejdsmarkedsuddannelser
– Klik på ”Søg i FKB og arbejdsmarkedsuddannelser” til venstre på siden (du skal ikke logge ind)
– Skriv 2698 i feltet med ”Fritekstsøgning” og klik efterfølgende på forstørrelsesglasset ud for FKB 2698 Tandteknik.
På voksenuddannelse.dk finder du oplysninger om efteruddannelse, AMU. Du kan her finde information om kursernes indhold, varighed og økonomi. Desuden kan du se, hvor i landet kurserne udbydes, og du kan tilmelde dig direkte på siden.
Link til voksenuddannelse:
Voksenuddannelse.dk
https://www.voksenuddannelse.dk/
Hvilke skoler udbyder efteruddannelse til Tandtekniker?
Find en læreplads
Læs mere om den afsluttende prøve
Elev under 25 år
Find skoler der udbyder uddannelsen
Elev over 25 år
Læs mere om DM i Skills og mulighederne for at deltage
Oplæring
Læs mere om DM i Skills og mulighederne for at deltage
Tips til at få en læreplads
1. Vælg område
2. Brug dit netværk
3. Lav en gennemarbejdet ansøgning
4. Aflevér ansøgningen
5. Vis motivation og professionel fremtoning
Find en læreplads
På ”Lærepladsen.dk” findes to indgange – en til elever og en til virksomheder.
Er du elev har du følgende muligheder:
Du kan søge efter læreplads, oprette dig på ”Min side” eller få gode råd og information om erhvervsuddannelser.
Som virksomhed er der mulighed for at søge om godkendelse som oplæringsvirksomhed, rekruttere nye elever, se nuværende elever eller læse om ansættelse af elever, tilskud og AUB.
Se godkendte oplæringsvirksomheder her:
Godkendte lærepladser
Bliv elev
Kravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, som gælder både unge og voksne, er at du har mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen.
Kravet fraviges, hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed.
Til dig, der under 25 år
Uddannelsen til tandtekniker består af et grundforløb et hovedforløb.
Kommer du direkte fra grundskolen eller året efter skal du starte på grundforløb 1 (GF1) – 20 uger.
- Grundforløb 2 (GF2) – 20 uger (½ år).
Grundforløb 1
Grundforløb 1 varer 20 uger (½ år). Når du begynder på grundforløbet, behøver du ikke at vide præcis, hvilken uddannelse, du vil gennemføre. Du får god tid til at afklare, hvilken uddannelse og jobområde du vil vælge.
Du kan læse mere om GF 1 her
Grundforløb 2
GF2 varer normalt 20 uger (½ år).
Målet med undervisningen på GF2 er at give dig forudsætninger for at kunne gennemføre hovedforløbet.
På GF2 kommer du bl.a. til at beskæftige dig med grundlæggende opgaver inden for fremstilling af tænder i dentalporcelæn, digital fremstilling en tandkrone samt håndtering af fagets materialer og værktøjer.
Der er også undervisning i mere generelle grundfag som f.eks. dansk, engelsk og fysik samt brandbekæmpelse.
GF2 afsluttes med en grundforløbsprøve.
Læs mere om tandteknikeruddannelsen på dette link og se hvor grundforløbsskolerne ligger:
EUX
Det er muligt at gennemføre uddannelsen som EUX. Det betyder, at du kan gennemføre både en erhvervsuddannelse og en gymnasialuddannelse på samme tid. Du skal dog have flere grundfag, hvor af nogle skal afsluttes på et højere niveau, end de der alene er i erhvervsuddannelsen og varigheden for den samlede uddannelse er længere.
Du skal have følgende grundfag i EUX-grund-forløbet: dansk, engelsk, samfundsfag, matematik og teknologi.
Hovedforløbet
Hovedforløbet består både af både oplæring og 60 ugers skoleundervisning. Hovedforløbet varer 3 år.
Uddannelsen er en vekseluddannelse, hvor der skiftes mellem skoleforløb og oplæring.
På hovedforløbet bygges der ovenpå det grundlæggende niveau fra GF2.
Din uddannelse afsluttes med en skoleprøve, hvor du viser, hvad du har lært igennem hele dit uddannelsesforløb.
Til dig, der er over 25 år
Er du 25 år eller derover, har du formodentlig noget erhvervserfaring, som kan betyde, at du kan tage uddannelsen på kortere tid, som erhvervsuddannelse for voksne, EUV.
Uddannelsen for dig på 25 år eller derover starter altid med, at skolen gennemfører en realkompetencevurdering (RKV).
Når realkompetencevurderingen er gennemført, udarbejdes der en uddannelsesplan for hele dit uddannelsesforløb.
Din erhvervserfaring har betydning for, hvilken EUV -model du skal gennemføre. Du kan læse dine meritmuligheder i bekendtgørelsens bilag 1
Adgangskrav
Kravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, som gælder både unge og voksne, er at du har mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen.
Kravet fraviges, hvis du har en lærepladsaftale med en virksomhed.
Varighed
Uddannelsens trin 1 varer max 1 år og 11 måneder.
Uddannelsens trin 2 varer yderligere 11 måneder.
EUV1 elever
Har du mindst to års relevant erhvervserfaring, kan du få godskrevet hele oplæringsdelen og mindst 10 % af skoleundervisningen på hovedforløbet.
Uddannelsesforløbet gennemføres som et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb uden grundforløb.
Dog skal du have opnået følgende kompetencer:
- Dansk på D-niveau, bestået.
- Engelsk på D-niveau, bestået.
- Fysik på F-niveau, bestået.
- Kompetencer svarende til brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og Sikringsinstituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
Der er ingen krav om indgåelse af en lærepladsaftale for at tage uddannelsen som EUV 1 elev.
EUV2 elever
Har du relevant erhvervserfaring, men mindre end to eller andre forudgående uddannelser (anden afsluttet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), får du godskrevet mindst 10 % af skoleundervisningen på hovedforløbet.
Du skal indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed efter de samme regler som de unge.
Som EUV2 elever har du mulighed for at gennemføre hele eller dele af GF2, men har du disse kompetencer kan du godskrives hele GF2. Det er skolen, der på baggrund af
RKV´en, træffer afgørelse om afkortning af skoleundervisningen.
EUV3 elever
Har du ingen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal du gennemføre hele GF2 og hovedforløbet efter de samme regler som de unge.
Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne på:
Børn- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
På ”Mine Realkompetencer” kan du få et overblik over en evt. afkortning af din uddannelse. Dog er værktøjet kun vejledende. Det er skolen, der vurderer en evt. afkortning af uddannelsen ud fra RKV´en.
Oplæring i udlandet
Drømmer du om at bo og arbejde i udlandet?
Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for dette gennem OPU-ordningen.
Et oplæringsophold i udlandet styrker dine faglige og personlige kvalifikationer og kan være med til at give dig et forspring på arbejdsmarkedet, når du er færdiguddannet. Du bliver udfordret fagligt og personligt, samtidig med at du styrker dine sprogkompetencer – og du får en oplevelse for livet!
Som EUD-elev skal du selv finde din læreplads i udlandet.
OPU-Sekretariatet hjælper dig med at få godkendt dit læreophold som et OPU-ophold.
Klik på nedenstående link og læs mere om bl.a.:
- Jobsøgning
- Indmeldelse i OPU-ordningen
- Jobsamtale
- Økonomisk støtte fra AUB
Læs mere her
Få svar på dine spørgsmål om Tandtekniker