Ejendomsservice

Som ejendomsservicetekniker varetager du drift og vedligeholdelse af bygninger, tekniske anlæg og tilhørende udendørsarealer.

Uddannelsens indhold

Uddannelsen til Ejendomsservicetekniker er en bred og varieret uddannelse.

Du lærer om drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder om bygningernes varme- og ventilationsanlæg og lærer, hvordan man kan være med til at sikre en energirigtig og bæredygtig drift.

I uddannelsen lærer du også at pleje og vedligeholde udendørsområder, herunder vejledning af brugerne i affaldssortering. Derud over lærer du, hvordan du servicerer de mennesker, der bor i eller benytter bygningerne.

Uddannelsen veksler mellem skoleophold og ophold på en læreplads.

Grundforløb GF 2 Hovedforløb
Skole 20 ugerOplæring i virksomhedenSkole 6 ugerOplæring i virksomhedenSkole 6 ugerOplæring i virksomhedenSkole 6 ugerOplæring i virksomhedenSkole 6 uger

Jobprofil

Som ejendomsservicetekniker varetager du drift og vedligeholdelse af bygninger, tekniske anlæg og tilhørende udendørsarealer.

I jobbet er der specielt fokus på miljø og energioptimeringer inden for både varme og ventilation.

Der er også kommet større fokus på bæredygtighed, affaldssortering og ”vild” natur.

Som ejendomsservicetekniker har du jævnlig kontakt med beboere, brugere fx med vejledning om
rettigheder og pligter i forhold til brugen af bygningerne.

Du fører tilsyn med bygningernes tilstand; mindre reparationer udfører du selv.

Rekvirerer og samarbejder med håndværkere fx om opgaver, der kræver autorisation.

Du udarbejder budgetter og foretager mindre byggesagsbehandling.

LÆS MERE OM UDDANNELSEN

Fag i uddannelsen til ejendomsservicetekniker
Fag i uddannelse – 1/8-2019
Fag i uddannelse – 1/8-2023

Faktabladene retter sig mod henholdsvis lærlinge/elever og virksomheder. Her kan man få et kort overblik over uddannelsens varighed, struktur og indhold.

Der er desuden links til sider, hvor man kan få mere viden.

Faktablade om uddannelsen
Faktablad, elever 2023
Faktablad, virksomheder, maj 2024

BEKENDTGØRELSE MV.

På UddannelsesGuiden kan du finde mange oplysninger om uddannelsen. Ud over informationer om selve uddannelsen, kan du finde informationer om bl.a. adgangskrav, ansøgning og optagelse og om hvor du finder en læreplads samt meget andet.

Klik på nedenstående link for at læse mere:
Ejendomsservicetekniker | UddannelsesGuiden (ug.dk)

Svendeprøven

En svendeprøve er en afsluttende prøve, hvor eleven skal prøves i indholdet i den undervisning eleven har modtaget på såvel skoleforløb som i oplæringsforløbet.

Opgaver i forbindelse med svendeprøven – rammer for projekt
Økonomi i forbindelse med svendeprøven

Gebyr for at deltage i svendeprøve ved ejendomsserviceteknikeruddannelsen er pr. 1. januar 2022 kr. 2900,00.

Gebyret afholdes af oplæringsvirksomheden og indhentes af Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat forud for prøvens afholdelse.

Svendebrevet vil blive sendt når gebyret og den afsluttende erklæring om oplæring er indsendt.

Skolerne opkræves et gebyr for de EUV1-elever, som ikke er tilknyttet en virksomhed, for deltagelse i svendeprøven.

Skolen kan søge om refusion af gebyret ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Hvornår finder svendeprøven sted?

Der er planlagt svendeprøver på følgende skoler i 2026:

Next – uge 11 + uge 41

Celf – uge 25 + uge 44

Aarhus Tech – uge 11 + uge 24 + uge 41 + uge 50

AMU Nordjylland – uge 7 + uge 36

Hvilke skoler udbyder Ejendomsservice?

Engelsk tillæg til svendebrev

Klik på linket – gå ind og vælg den uddannelse du har taget.

http://certsupp.uds.dk/

Efteruddannelse

Det er muligt at gennemføre efteruddannelse (AMU) inden for ejendomsservice.

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er uddannelser med en forholdsvis kort varighed, der er specifikt målrettet ejendomsservice. Arbejdsmarkedsuddannelserne er således erhvervsrettede, og altid vinklet mod arbejdsmarkedet.

Efteruddannelse (AMU) for ejendomsservice findes i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB), der bl.a. indeholder en beskrivelse af branchen.

Her er også en liste over hvilke kurser, der er tilknyttet fagområdet.

Fælles kompetencebeskrivelse og voksenuddannelse.dk

Fælles kompetencebeskrivelse

Du finder FKB 2636 Ejendomsservice her Uddannelsesadministration.dk Følg vejledning nedenfor:

Under Administrer
– Klik på ”AMU” til venstre på siden

Under Arbejdsmarkedsuddannelser
– Klik på ”Søg i FKB og arbejdsmarkedsuddannelser” til venstre på siden (du skal ikke logge ind)

– Skriv 2636 i feltet med ”Fritekstsøgning” og klik efterfølgende på forstørrelsesglasset ud for FKB 2636 Ejendomsservice

På voksenuddannelse.dk finder du oplysninger om efteruddannelse (AMU). Du kan her finde information om kursernes indhold, varighed og økonomi.  Desuden kan du se, hvor i landet kurserne udbydes, og du kan tilmelde dig direkte på siden.

Link til voksenuddannelse:

Voksenuddannelse.dk
https://www.voksenuddannelse.dk/

Profilfoldere

Nedenfor finder du pjecer, med information om kurser, der er kan være nyttige, hvis du ønsker at gennemføre efteruddannelse inden for dit jobområde.

Du kan også gennemføre kurser for at forberede dig til at blive faglært inden for ejendomsservice.

Hvis du er ledig, er der særlige ”uddannelses-pakker”, der kan være nyttige at gennemføre.

Hvilke skoler udbyder efteruddannelse til Ejendomsservice?

Hvilke skoler udbyder efteruddannelse til Ejendomsservice?

Tips til at få en læreplads

1. Vælg område

Beslut hvilket geografisk område du vil søge læreplads i – Vær åben for at pendle eller flytte, hvis det bliver nødvendigt.

2. Brug dit netværk

Spørg venner, familie, bekendte og din skole om de kender virksomheder, der søger elever. Netværk kan åbne døre.

3. Lav en gennemarbejdet ansøgning

Skriv en struktureret og kreativ ansøgning, fx med en QR-kode til en lille præsentationsvideo. Søg både opslåede og uopfordrede stillinger.

4. Aflevér ansøgningen

kan du aflevere ansøgningen personligt og bruge et par minutter på at præsentere dig selv. – det kan gøre en positiv forskel.

5. Vis motivation og professionel fremtoning

Mød forberedt op og udvis en professionel fremtoning – Brug dit kropssprog positivt og vis selvtillid.

Find en læreplads

På ”Lærepladsen.dk” findes to indgange – en til elever og en til virksomheder.

Er du elev har du følgende muligheder:

Du kan søge efter læreplads, oprette dig på ”Min side” eller få gode råd og information om erhvervsuddannelser.

Se godkendte oplæringsvirksomheder her:
Godkendte lærepladser

Bliv elev

Kravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, som gælder både unge og voksne, er at du har mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen.

Kravet fraviges, hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Til dig, der under 25 år

Uddannelsen til ejendomsservicetekniker består af et grundforløb og et hovedforløb.

Kommer du direkte fra grundskolen eller året efter, skal du starte på grundforløb 1 (GF1) – 20 uger.

Ellers er der to måder, du kan starte på.

  • Grundforløb 2 (GF2) – 20 uger.
  • Ny mesterlære, hvor GF2 erstattes af praktisk oplæring i virksomhed, som du skriver uddannelsesaftale med.

Ny mesterlære kan vare op til 1 år.

Grundforløb 1

Grundforløb 1 varer 20 uger (½ år). Når du begynder på grundforløbet, behøver du ikke at vide præcis, hvilken uddannelse, du vil gennemføre. Du får god tid til at afklare, hvilken uddannelse og jobområde du vil vælge.

Du kan læse mere om GF 1 her

Grundforløb 2

GF2 varer normalt 20 uger (½ år).
Målet med undervisningen på GF2 er at give dig forudsætninger for at kunne gennemføre hovedforløbet.

På GF2 kommer du bl.a. til at beskæftige dig med ren- og vedligeholdelse af udearealer, ressourceforbrug og ventilationssystemer. Der er også undervisning i mere generelle grundfag som f.eks. dansk, naturfag, førstehjælp og brand.
GF2 afsluttes med en grundforløbsprøve.

Læs mere om ejendomsserviceteknikeruddannelsen på dette link og se hvor grundforløbsskolerne ligger.

Meritvurdering

I meritskemaet kan du se, hvilke krav, der stilles for at blive optaget på ejendomsserviceteknikeruddannelsen og hvilke uddannelser – både AMU og erhvervsuddannelser – samt hvilken erhvervserfaring, der kan give dig merit og dermed kortere uddannelsestid. Skolerne  har deres eget meritskema.

Meritvurderingsskema august 2023

Ny mesterlære

Ny mesterlære er den mest praksisrettede adgangsvej. Hvis du indgår en lærerpladsaftale med en virksomhed, kan du gennemføre det første år af din uddannelse via praktisk oplæring i virksomheden, eventuelt med supplerende skoleundervisning.

Du opnår de samme slutmål for uddannelsen og har den samme erhvervskompetence. Du lærer bare tingene på forskellige måder.

Hovedforløbet

Hovedforløbet består både af både oplæring i en virksomhed og 25 ugers skoleundervisning. Hovedforløbet varer 2 år og 9 måneder.

Det er en vekseluddannelse, hvor der skiftes mellem skoleforløb og oplæring.
På hovedforløbet bygges der ovenpå det grundlæggende niveau fra GF2.

Din uddannelse afsluttes med en svendeprøve, hvor du viser, hvad du har lært igennem hele dit uddannelsesforløb.

Til dig, der er over 25 år

Er du 25 år eller derover, har du måske erhvervserfaring, som kan betyde at du kan tage uddannelsen på kortere tid, som erhvervsuddannelse for voksne, EUV.

Uddannelsen for dig på 25 år eller derover starter altid med, at skolen gennemfører en realkompetencevurdering (RKV). Når realkompetencevurderingen er gennemført, udarbejdes der en uddannelsesplan for hele dit uddannelsesforløb.

Din erhvervserfaring har betydning for, hvilken EUV -model du skal gennemføre. Du kan læse dine meritmuligheder bekendtgørelsens bilag 1.

EUV1 elever

Har du mindst to års relevant erhvervserfaring, kan du få godskrevet hele oplæringsforløbet og mindst 10 % af skoleundervisningen på hovedforløbet.

Uddannelsesforløbet gennemføres som et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb uden grundforløb.

Der er ingen krav om indgåelse af en lærepladsaftale for at tage uddannelsen som EUV1 elev.

EUV2 elever

Har du relevant erhvervserfaring, men mindre end to eller andre forudgående uddannelser (anden afsluttet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), får du godskrevet mindst 10 % af skoleundervisningen på hovedforløbet.

Du skal indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed efter de samme regler som de unge.
Som EUV2 elever har du mulighed for at gennemføre hele eller dele af GF2, men har du disse kompetencer kan du godskrives hele GF2. Det er skolen, der på baggrund af
RKV´en, træffer afgørelse om afkortning af skoleundervisningen.

EUV3 elever

Har du ingen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal du gennemføre hele GF2 og hovedforløbet efter de samme regler som de unge.

Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne på:
Børn- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

På ”Mine Realkompetencer” kan du få et overblik over en evt. afkortning af din uddannelse. Dog er værktøjet kun vejledende. Det er skolen, der vurderer en evt. afkortning af uddannelsen ud fra RKV´en.

Oplæring i udlandet

Drømmer du om at bo og arbejde i udlandet?
Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for dette gennem OPU-ordningen.

Et oplæringsophold i udlandet styrker dine faglige og personlige kvalifikationer og kan være med til at give dig et forspring på arbejdsmarkedet, når du er færdiguddannet. Du bliver udfordret fagligt og personligt, samtidig med at du styrker dine sprogkompetencer – og du får en oplevelse for livet!

Som EUD-elev skal du selv finde din læreplads i udlandet.
OPU-Sekretariatet hjælper dig med at få godkendt dit læreophold som et OPU-ophold.

Klik på nedenstående link og læs mere om bl.a.:

  • Jobsøgning
  • Indmeldelse i OPU-ordningen
  • Jobsamtale
  • Økonomisk støtte fra AUB

Læs mere her

Skoleoplæring

Du skal fra afslutningen af grundforløbet og under hele skoleoplæringsforløbet opfylde egnethedsbetingelserne, de såkaldte EMMA-kriterier. Du skal således være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktiv lærepladssøgende, jf. lovens § 66 c.

Skolen skal både under og efter afslutningen af grundforløbet vejlede om realismen i egnethed for den eller de uddannelser, den enkelte ønsker, og om ordningen i øvrigt.

Gennemfører du grundforløbet på ejendomsserviceteknikeruddannelsen, har du garanti for, at du kan gennemføre hele uddannelsen, hvis du opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og aktiv lærepladssøgning (EMMA-kriterierne).

Link til pdf om skoleoplæringen:
Håndbog om skoleoplæringsordningen

Få svar på dine spørgsmål om Ejendomsservice

Er du 25 år eller derover, har du måske erhvervserfaring, som kan betyde at du kan tage uddannelsen på kortere tid, som erhvervsuddannelse for voksne, EUV.

Uddannelsen for dig på 25 år eller derover starter altid med, at skolen gennemfører en realkompetencevurdering (RKV). Når realkompetencevurderingen er gennemført, udarbejdes der en uddannelsesplan for hele dit uddannelsesforløb.

Din erhvervserfaring har betydning for, hvilken EUV -model du skal gennemføre. Du kan læse dine meritmuligheder bekendtgørelsens bilag 1.

EUV1 elever

Har du mindst to års relevant erhvervserfaring, kan du få godskrevet hele oplæringsforløbet og mindst 10 % af skoleundervisningen på hovedforløbet.

Uddannelsesforløbet gennemføres som et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb uden grundforløb.

Der er ingen krav om indgåelse af en lærepladsaftale for at tage uddannelsen som EUV1 elev.

EUV2 elever

Har du relevant erhvervserfaring, men mindre end to eller andre forudgående uddannelser (anden afsluttet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), får du godskrevet mindst 10 % af skoleundervisningen på hovedforløbet.

Du skal indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed efter de samme regler som de unge.
Som EUV2 elever har du mulighed for at gennemføre hele eller dele af GF2, men har du disse kompetencer kan du godskrives hele GF2. Det er skolen, der på baggrund af
RKV´en, træffer afgørelse om afkortning af skoleundervisningen.

EUV3 elever

Har du ingen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal du gennemføre hele GF2 og hovedforløbet efter de samme regler som de unge.

Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne på:
Børn- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

På ”Mine Realkompetencer” kan du få et overblik over en evt. afkortning af din uddannelse. Dog er værktøjet kun vejledende. Det er skolen, der vurderer en evt. afkortning af uddannelsen ud fra RKV´en.