Hjem » Uddannelser » Frisør
Frisør
Jobprofil
Læs mere om din kommende karriere
Svendeprøven
Læs mere om den afsluttende prøve
Skoler
Find skoler der udbyder uddannelsen
Skills
Læs mere om DM i Skills og mulighederne for at deltage
Engelsk tillæg til svendebrev
Find officielt engelsk tillæg
Uddannelsens indhold
Uddannelsen til Frisør er en bred og varieret uddannelse
Uddannelsen til frisør er for dig, der vil kombinere kreativitet, håndværk og mennesker i én og samme karriere. Her lærer du ikke bare at klippe hår — du lærer at skabe udtryk, rådgive kunder og arbejde professionelt i et fag, der konstant udvikler sig.
Kreativitet møder håndværk
Fra første dag arbejder du med de grundlæggende teknikker, der gør dig sikker i dit håndelag. Du lærer at:
- klippe præcist og sikkert
- arbejde med farver, nuancer og effekter
- forstå design, trends og stilhistorie
- skabe helhedslooks, der passer til kundens personlighed
Du får en solid faglig viden, som gør dig i stand til både at følge moden og sætte dit eget præg på den.
En hverdag i et professionelt salonmiljø
I salonen bliver du en del af et team, hvor samarbejde og ansvarlighed er afgørende. Du kommer til at løse mange forskellige opgaver — både de synlige og de mere praktiske, som tilsammen skaber en god kundeoplevelse. Det kan være:
- hårvask og pleje
- farvebehandlinger
- permanent
- bryn- og vippebehandlinger
- kundeservice og rådgivning
Alle opgaver er vigtige, fordi de tilsammen skaber den professionelle helhed, kunderne forventer.
Mennesker, service og psykologi
En dygtig frisør kan mere end at klippe. Du arbejder i et servicefag, hvor relationer betyder alt. Derfor lærer du om:
- psykologi og menneskelig adfærd
- kommunikation og kundekontakt
- hvordan man skaber tryghed og tillid
- salonens drift og daglige rutiner
Det gør dig i stand til at give kunderne både faglig kvalitet og en god oplevelse.
Hovedforløb og specialisering
På hovedforløbet bygger du videre på dine grundlæggende færdigheder og arbejder på et mere avanceret niveau med:
- avancerede klippeteknikker
- farve og permanent
- føntørring og styling
- langthårsopsætning
Du vælger også valgfag i samarbejde med din læreplads og skole, så du kan forme din uddannelse efter dine interesser.
Svendeprøven – din vej til faglært frisør
Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve, hvor du viser dine færdigheder i discipliner, der afspejler den virkelige hverdag i en salon. Består du, kan du kalde dig faglært frisør og er klar til at starte din karriere i et kreativt og levende fag.
| Grundforløb 1 år | Hovedforløb 3½ år | ||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| GF1 = 20 uger GF2 = 20 uger | Skole 5 uger | Skole 5 uger | Skole 5 uger | Skole 5 uger | Skole 5 uger | Skole 5 uger | Skole 5 uger | Skole 5 uger | |||||||||
*GF2 er for elever, der har en uddannelsesaftale eller en kvoteplads (elever uden uddannelsesaftale, kan ansøge om at blive optaget via en kvoteplads. Læs mere om kvotepladser på frisørskolen nær dig).
*Ny mesterlære hvor GF2 erstattes af praktisk oplæring i virksomhed, som du skriver uddannelsesaftale med. Ny Mesterlære kan vare op til 1 år.
Ny mesterlære | Børne- og Undervisningsministeriet
Jobprofil
At arbejde som frisør giver en enestående mulighed for at forene kreativitet med solide håndværksmæssige færdigheder. Det er et fag, hvor du hver dag gør mennesker smukkere og møder dem i et miljø præget af trends, livsstil, former og farver. Samtidig er det et arbejde, der kræver både engagement og vedholdenhed, hvis du vil nå langt.
Frisøruddannelsen varer fire år inklusive grundforløb 2 og rummer både teoretisk undervisning og praktisk træning.
Du lærer håndværket helt fra bunden, udvikler teknikkerne og opbygger det rette håndelag. Undervejs får du også indsigt i kundepsykologi, for en frisør skal kunne forstå mennesker, skabe tryghed og levere en service, der får kunden til at føle sig set og velkommen. I salonen er kunden altid den vigtigste person, og det kræver både nærvær, venlighed og professionalisme at leve op til.
Din egen fremtoning spiller en central rolle i faget. Som frisør forventes du at være velplejet, både i forhold til tøj, hår og personlig hygiejne, og du skal være med til at sikre, at salonen fremstår ren, indbydende og professionel.
Arbejdet er fysisk krævende, da du står op det meste af dagen og arbejder i et højt tempo. Du kommer ofte i kontakt med vand og forskellige kemiske produkter, og derfor er det vigtigt, at din hud kan tåle belastningen. Under uddannelsen lærer du naturligvis, hvordan du beskytter dig selv og arbejder sikkert og ergonomisk.
Frisørfaget er et håndværk, men også et menneskefag. Det er kombinationen af teknik, kreativitet og evnen til at møde mennesker, der gør det til et særligt og meningsfuldt arbejde.
LÆS MERE OM UDDANNELSEN
Fag i uddannelsen til Frisør
Fag i uddannelsen
Læs mere om din fremtid i faget:
blivfrisor.dk
Faktablad om uddannelsen
Faktabladene retter sig mod henholdsvis lærlinge/elever og virksomheder. Her kan man få et kort overblik over uddannelsens varighed, struktur og indhold.
Bøger i uddannelsen
På nedenstående link henvises til Praxis, hvor du kan købe bøgerne til frisøruddannelsen.
Frisørbøger
Bekendtgørelse mv.
Her finder du uddannelsesbekendtgørelsen:
Link til bekendtgørelsen for erhvervsuddannelsen til frisør:
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør
Uddannelsesordning gældende fra 1. august 2026
Link: Hent data (stil.dk)
På UddannelsesGuiden kan du finde mange oplysninger om uddannelsen. Ud over informationer om selve uddannelsen, kan du finde informationer om bl.a. adgangskrav, ansøgning og optagelse og om hvor du finder en læreplads samt meget andet.
Klik på nedenstående link for at læse mere:
Frisør | UddannelsesGuiden
Svendeprøven
En svendeprøve er en prøve, hvor eleven fagligt afprøves i den oplæring eleven har modtaget på lærestedet.
Førend eleven kan gå op til svendeprøve, skal der være udstedt et skolebevis. Skolebeviset udstedes af skolen efter sidste skoleophold, og tilkendegiver, at eleven har bestået skoledelen i henhold til målene i uddannelsesordningen.
Samtlige discipliner er udførligt beskrevet i bedømmelsesplanen. Sammensætningen samt antallet af discipliner udarbejdes af Uddannelsesudvalget for Frisører og Kosmetikere.
Disciplinerne løses inden for en varighed af max 16 timer og afvikles på 1-2 dage. Prøven udføres individuelt.
Eleverne må anvende de tegneskabeloner, de er vant til at anvende på skolen. De skal selv medbringe diagnosesedler og tegneskabeloner til svendeprøven.
Bedømmelsesplan
Generelle regler
SKOLEBEVIS ER ET KRAV
MODELLER
Svendeprøvedisciplinerne meldes ud senest fire uger før prøvens afvikling.
SVENDEPRØVEGEBYR
KUN LÆREMESTEREN FØRER ELEVEN OP
AFHOLDELSE AF SVENDEPRØVEN
Når uddannelsen afsluttes
Svendebrevet sendes til eleven pr. post, når eleven er udlært og sekretariatet/SUS har modtaget den afsluttende erklæring om oplæring.
Karaktererne bliver oplyst på svendebrevet.
Såfremt læremesteren ønsker at få tilsendt karaktererne, skal der indhentes en samtykkeerklæring fra eleven. Samtykkeerklæringen kan rekvireres ved at skrive til sus@sus-udd.dk .
Vi vil herefter fremsende karaktererne på en mail.
Hvornår finder svendeprøven sted?
For elever der afslutter uddannelsen i perioden 1. oktober – 31. marts afvikles svendeprøven ca. 1. – 30. november og for elever der afslutter uddannelsen i perioden 1. april – 30. september afvikles svendeprøven ca. 1. april – 31. maj i det år, hvor uddannelsesaftalen udløber. Svendeprøven aflægges altid efter sidste oplæringsperiode.
Offentliggørelse af svendeprøven
Svendeprøven for efteråret 2026 bliver offentliggjort den 25. september kl. 10.00.
Der er oprettet en Facebookgruppe, hvor de frisørelever, der skal op til prøve, kan stille spørgsmål til disciplinerne fra mandag den 28. september og frem til fredag den 2. oktober 2026 kl. 15.00.
Link til Facebookgruppen
https://www.facebook.com/groups/1351073996591801
Navnet på den offentlige Facebookgruppe tilrettes, når prøven offentliggøres.
Facebooksiden er offentlig tilgængelig. Inde på denne side er oprettet en privat gruppe, som kommende svendeprøveelever kan anmode om at blive medlem af.
Der vil gives svar fra Svendeprøvekommisionen.
Kun svar fra Svendeprøvekommisionen må betragtes som det rigtige svar.
Hjælp til prøven
Hvis en elev ikke består?
TEGNINGER & DIAGNOSESEDLER
SPØRGSMÅL TIL SVENDEPRØVEN
Tilmeld dig den Facebookgruppe, der bliver oprettet til din svendeprøve. Kun derigennem kan der stilles spørgsmål til disciplinerne og kun så længe der er åbent for spørgsmål.
Du kan søge efter Facebookgruppen Frisørfagets svendeprøve efterfulgt af årstallet.
Hjælpematerialer til skuemestre
Hjælpematerialer:
Bedømmelse Herre fadeklip 2025
Bedømmelse Strukturbehandling – 2023
Bedømmelse Herre maskulin formtørring – 2023
Bedømmelse Herreklip med længde
Bedømmelse Jernkrøl-moderne styling 2022
Bedømmelse maskulin klipning 2022
Bedømmelse Vandondulation 2022
Hvilke skoler udbyder Frisør?
Skills
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.
DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.
Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere.
Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige “Prøv og mærk stande”. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.
DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang til arrangementet. Følg begivenheden på Facebook og bliv opdateret.
Engelsk tillæg til svendebrev
Efteruddannelse
Det er muligt at gennemføre efteruddannelse (AMU) inden for frisør.
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er uddannelser med en forholdsvis kort varighed, der er specifikt målrettet frisørbranchen. Arbejdsmarkedsuddannelserne er således erhvervsrettede, og altid vinklet mod arbejdsmarkedet.
Efteruddannelse (AMU) for frisør findes bl.a. i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB), der indeholder en beskrivelse af frisørområdet og indeholder en liste over hvilke kurser, der er tilknyttet fagområdet.
Fælles kompetencebeskrivelse og voksenuddannelse.dk
Efteruddannelse (AMU) for Pleje af hår, hud og negle (Frisør og Kosmetikere) findes i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB), der bl.a. indeholder en beskrivelse af branchen.
Her er også en liste over hvilke kurser, der er tilknyttet fagområdet.
Du finder FKB 2660 Pleje af hår, hud og negle her ved at klikke ind på Uddannelsesadministration.dk Følg vejledning nedenfor:
Under Administrer
– Klik på ”AMU” til venstre på siden
Under Arbejdsmarkedsuddannelser
– Klik på ”Søg i FKB og arbejdsmarkedsuddannelser” til venstre på siden (du skal ikke logge ind)
– Skriv 2660 i feltet med ”Fritekstsøgning” og klik efterfølgende på forstørrelsesglasset ud for FKB 2660 Pleje af hår, hud og negle.
På voksenuddannelse.dk finder du oplysninger om efteruddannelse (AMU). Du kan her finde information om kursernes indhold, varighed og økonomi. Desuden kan du se, hvor i landet kurserne udbydes, og du kan tilmelde dig direkte på siden.
Voksenuddannelse.dk
https://www.voksenuddannelse.dk/
Skole, der udbyder AMU
Nedenstående skoler er godkendt til udbud af efteruddannelse (AMU) inden for frisørområdet:
- NEXT, Kbh. NV.
33 88 00 00 - Syddansk Erhvervsskole, Odense
63 12 65 00
Inspirationsmaterialer
Hvilke skoler udbyder efteruddannelse til Frisør?
Find en læreplads
Læs mere om hvordan du finder en læreplads
Elev under 25 år
Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb
Elev over 25 år
Bliv faglært som voksen. Brug din erfaring og tag en erhvervsuddannelse
Oplæring
Læs mere om oplæring i udlandet
Tips til at få en læreplads
1. Vælg område
2. Brug dit netværk
3. Lav en gennemarbejdet ansøgning
4. Aflevér ansøgningen
5. Vis motivation og professionel fremtoning
Find en læreplads
På ”Lærepladsen.dk” findes to indgange – en til elever og en til virksomheder.
Er du elev har du følgende muligheder:
Du kan søge efter læreplads, oprette dig på ”Min side” eller få gode råd og information om erhvervsuddannelser.
Se godkendte oplæringsvirksomheder her:
Godkendte lærepladser
Elev i egen salon
Undervisningsministeriet har i april 2012 oplyst, at oplæring på et lærested i en erhvervsuddannelse foregår på grundlag af en uddannelsesaftale, som indgås mellem en elev og en virksomhed, der er godkendt hertil af det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 31, stk. 1, sammenholdt med § 48, stk. 1, hvoraf det tillige fremgår, at en uddannelsesaftale er en betingelse for uddannelsens gennemførelse.
Dermed kan ejeren af en virksomhed ikke indgå aftale med sig selv – eller med en ansat i sin egen virksomhed som “læremester”. Loven forudsætter at eleven er ansat i virksomheden, og at “læremesteren” er elevens arbejdsgiver.
Bliv elev
Kravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, som gælder både unge og voksne, er at du har mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen.
Kravet fraviges, hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed.
Til dig, der under 25 år
Uddannelsen til frisør består af et grundforløb og et hovedforløb.
Kommer du direkte fra grundskolen eller året efter skal du starte på grundforløb 1 (GF1) – 20 uger (½ år).
Ellers er der to måder du kan starter på.
- Grundforløb 2 (GF2) – 20 uger (½ år).
- Ny Mesterlære, hvor GF2 erstattes af praktisk oplæring i virksomhed, som du skriver uddannelsesaftale med. Ny Mesterlære kan vare op til 1 år.
Grundforløb 1
Grundforløb 1 varer 20 uger (½ år). Når du begynder på grundforløbet, behøver du ikke at vide præcis, hvilken uddannelse, du vil gennemføre. Du får god tid til at afklare, hvilken uddannelse og jobområde du vil vælge.
Du kan læse mere om GF 1 her
Grundforløb 2
GF2 varer normalt 20 uger (½ år).
Målet med undervisningen på GF2 er at give dig forudsætninger for at kunne gennemføre hovedforløbet.
På GF2 lærer du blandt andet at udøve hårvask på kunder, grundlæggende klippeteknikker, farveteknikker mv. Der er også undervisning i mere generelle grundfag som f.eks. dansk, design, afsætning og førstehjælp.
GF2 afsluttes med en grundforløbsprøve.
Læs mere om uddannelsen til frisør på dette link og klik her for at se, hvor grundforløbsskolerne ligger.
Hovedforløbet
Hovedforløbet er opdelt i to specialer.
- Hud- og skønhedsplejer
- Spa- og wellnessbehandler
Hovedforløbet består både af oplæring på et lærested og 28 ugers skoleundervisning. Hovedforløbet har en varighed af 2 år.
Det er en vekseluddannelse, hvor der skiftes mellem skoleforløb og oplæring på et lærested.
På hovedforløbet bygges der ovenpå det grundlæggende niveau fra GF2.
Din uddannelse afsluttes med en svendeprøve, hvor du viser, hvad du har lært igennem hele dit uddannelsesforløb.
Til dig, der er over 25 år
Er du 25 år eller derover, har du for det meste noget erhvervserfaring, som kan betyde at du kan tage uddannelsen på kortere tid, som erhvervsuddannelse for voksne, EUV.
Uddannelsen for dig på 25 år eller derover starter altid med, at skolen gennemfører en realkompetencevurdering (RKV).
Når realkompetencevurderingen er gennemført, udarbejdes der en uddannelsesplan for hele dit uddannelsesforløb.
Din erhvervserfaring har betydning for, hvilken EUV -model du skal gennemføre. Du kan læse dine meritmuligheder i bekendtgørelsens bilag 1.
EUV1 elever
Har du mindst to års relevant erhvervserfaring, kan du få godskrevet hele oplæringsdelen på et lærested og mindst 10 % af skoleundervisningen på hovedforløbet.
Det er dermed kun skoleundervisningen på hovedforløbet du skal have.
Der er ingen krav om indgåelse af en lærepladsaftale for at tage uddannelsen som EUV1 elev.
EUV2 elever
Har du relevant erhvervserfaring, men mindre end to eller andre forudgående uddannelser (anden afsluttet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), får du godskrevet mindst 10 % af skoleundervisningen på hovedforløbet.
Du skal indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed efter de samme regler som de unge.
Som EUV2 elever har du mulighed for at gennemføre hele eller dele af GF2, men har du disse kompetencer kan du godskrives hele GF2. Det er skolen, der på baggrund af RKV´en, træffer afgørelse om afkortning af skoleundervisningen.
EUV3 elever
Har du ingen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal du gennemføre hele GF2 og hovedforløbet efter de samme regler som de unge.
Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne på:
Børn- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
På ”Mine Realkompetencer” kan du få et overblik over en evt. afkortning af din uddannelse. Dog er værktøjet kun vejledende. Det er skolen, der vurderer en evt. afkortning af uddannelsen ud fra RKV’en.
Oplæring i udlandet
Drømmer du om at bo og arbejde i udlandet?
Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for dette gennem OPU-ordningen.
Et oplæringsophold i udlandet styrker dine faglige og personlige kvalifikationer og kan være med til at give dig et forspring på arbejdsmarkedet, når du er færdiguddannet. Du bliver udfordret fagligt og personligt, samtidig med at du styrker dine sprogkompetencer – og du får en oplevelse for livet!
Som EUD-elev skal du selv finde din læreplads i udlandet.
OPU-Sekretariatet hjælper dig med at få godkendt dit oplæringsophold som et OPU-ophold.
Klik på nedenstående link og læs mere om bl.a.:
- Jobsøgning
- Indmeldelse i OPU-ordningen
- Jobsamtale
- Økonomisk støtte fra AUB
Læs mere her
Skoleoplæring
Du skal fra afslutningen af grundforløbet og under hele skoleoplæringsforløbet opfylde egnethedsbetingelserne, de såkaldte EMMA-kriterier. Du skal således være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktiv lærepladssøgende, jf. lovens § 66 c.
Skolen skal både under og efter afslutningen af grundforløbet vejlede om realismen i egnethed for den eller de uddannelser, den enkelte ønsker, og om ordningen i øvrigt.
Gennemfører du grundforløbet på enten frisør eller kosmetikeruddannelsen – de udbydes begge med skoleoplæring, har du garanti for, at du kan gennemføre hele uddannelsen, hvis du opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og aktiv lærepladssøgning (EMMA-kriterierne).
Link til pdf om skoleoplæringen:
Håndbog om skoleoplæringsordningen
Få svar på dine spørgsmål om Frisør
Hvor lang tid tager uddannelsen?
4½ år hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse – ellers 4 år.
Hvor meget er jeg i skole?
20 uger på grundforløb 2 + 40 ugers skoleforløb fordelt over 3½ år på hovedforløbet.
Hvor meget er jeg i salonen?
Når du er færdig på grundforløbet og skal ud på dit lærestedet. Der vil du veksle mellem at være på lærestedet og på skoleforløb. Du vil i alt være på lærestedet i ca. 2 år og 8 måneder.
Hvornår skal jeg i praktik?
Du skal i praktik (oplæring) enten lige efter grundforløbet eller du kan starte direkte på salonen i en Ny mesterlære. Læs mere under fanen Adgangskrav på siden.
Er der meget at læse på uddannelsen?
Uddannelsen er primært en praktisk uddannelse. Dog er der nogle teoretiske fag, hvor der vil være noget, som skal læses.
Hvor hurtigt kommer jeg i gang med at klippe?
Først vil du først lære al teorien om forskellige klippeteknikker. Derefter øver du på øvelseshoveder, før du få lov til at klippe på modeller eller kunder.
Hvordan går man til eksamen?
Når dine skoleforløb er afsluttet, skal du til en svendeprøve, som afvikles over 2 dage. Du kan læse mere under fanen Svendeprøve.
Arbejde i udlandet under uddannelsen?
Drømmer du om at komme på eventyr i udlandet?
Under din frisøruddannelse har du mulighed for at bo og arbejde i udlandet gennem PIU-ordningen og få en oplevelse for livet! Find mere information om ophold i udlandet under fanen Om uddannelsen.
Får jeg løn hele tiden - både når jeg er i skole og i salonen/klinikken?
Ja, det vil du.
Læs mere om elevsatser i overenskomsten på området under fanen Praktik og læreplads.
Hvor meget får jeg i løn?
Læs mere om elevsatser i overenskomsten på området under fanen Praktik og læreplads.
Får man SU på uddannelsen?
Du får SU på grundforløbet, hvis du er 18 år og er startet uden en uddannelsesaftale, men via en kvoteplads.
Læs mere om elevsatser i overenskomsten på området under fanen Praktik og læreplads.
Hvordan kommer jeg i gang?
Du kan enten lave en aftale med en salon om en elevplads eller du kan starte på en kvoteplads på skolen.
Ansøgning til GF2 – kvoteplads: Der kan være uddannelsesstart flere gange om året, typisk august og januar. Kontakt skolen eller tjek skolens hjemmeside for at få information om frist for ansøgning om kvoteplads. Du ansøger via Optagelse.dk.
Find skolerne her..