Kosmetiker

På kosmetikeruddannelsen lærer du at analysere menneskers behov, så du kan give afslappende oplevelser, der lagres i kroppen i lang tid – både fysisk og psykisk. Du lærer håndværket fra grunden, alle teknikkerne og det rigtige håndelag, der er vigtige for at kunne skabe afslappende og behagelige oplevelser for mennesker.

Uddannelsens indhold

Uddannelsen til Kosmetiker er en bred og varieret uddannelse.

Uddannelsen til kosmetiker er for dig, der vil kombinere faglig viden, håndværk og arbejde med mennesker i en branche med fokus på skønhed, hudpleje og velvære. Her lærer du ikke bare at udføre behandlinger — du lærer at analysere, rådgive og skabe professionelle resultater, der gør en synlig forskel for kunden

Faglighed og håndværk i centrum

Fra første dag arbejder du med de grundlæggende teknikker, der gør dig sikker i dit arbejde. Du lærer at: 

  • rense og pleje huden
  • ansigts- og kropsbehandlinger
  • hårfjerning
  • farvning af bryn og vipper 

anvende produkter korrekt og sikkert

Du opbygger en solid faglig forståelse, som gør dig i stand til at arbejde professionelt med både hud og krop. 

Behandlinger og kundearbejde i praksis

Som kosmetiker arbejder du med mange typer behandlinger og opgaver, hvor kvalitet og hygiejne er afgørende. Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • ansigts- og kropsbehandlinger med apparatur
  • vejledning i produkter og hjemmepleje
  • skabe behandlinger med både effekt og velvære
  • analysere hud og kundens behov
  • anvende produkter med og uden apparatur korrekt og sikkert

Alle behandlinger bidrager til en helhedsoplevelse, hvor kunden føler sig tryg, velplejet og tilfreds.

Specialisering og velvære

Du kan vælge at specialisere dig og arbejde mere målrettet inden for:

  • hud- og skønhedsbehandlinger
  • spa- og wellnessbehandlinger 

Inden for hud og skønhed har du fokus på hudens sundhed og udseende, mens spa og wellness handler om at skabe ro, afslapning og sanselige oplevelser gennem behandlinger.

Viden om krop, hud og produkter

Dine praktiske færdigheder bygger på vigtig teoretisk viden. Du lærer om:

  • anatomi og fysiologi
  • hudens opbygning og funktion
  • kemi og produktforståelse
  • mikrobiologi og hygiejne
  • hudtyper og hudproblemer

Det giver dig et sikkert fundament for at arbejde professionelt og rådgive kunder korrekt. 

Mennesker, service og rådgivning

Som kosmetiker arbejder du tæt med mennesker. Derfor lærer du også at:

  • skabe tillid og tryghed hos kunden
  • kommunikere og rådgive professionelt
  • forstå kundens behov og ønsker
  • give en god og sammenhængende oplevelse 

Din evne til at kombinere faglighed og god kundeservice er afgørende i faget.

Hovedforløb og specialisering

I hovedforløbet udvikler du dine kompetencer og arbejder på et mere rutineret niveau med:

  • målrettede behandlinger af hudproblemer
  • ansigts- og kropsbehandlinger
  • produktkendskab og rådgivning
  • selvstændig planlægning af behandlinger 

Du får mulighed for at præge din uddannelse i forhold til dine interesser og din læreplads. 

Svendeprøven – din vej til faglært kosmetiker

Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve, hvor du viser dine praktiske og faglige kompetencer inden for dit speciale. Består du, kan du kalde dig faglært kosmetiker og er klar til en karriere i en branche med fokus på skønhed, sundhed og velvære.

Grundforløb 1 årHovedforløb 2 år
20 + 20 ugerSkole 5 ugerSkole 5 ugerSkole 5 ugerSkole 5 ugerSkole 4 ugerSkole 4 uger
* G1 20 uger, G2 20 uger/Ny mesterlære

Jobprofil

Som kosmetiker arbejder du med hudpleje og velvære. Du hjælper mennesker med at få sundere hud og føle sig godt tilpas i deres eget look. 

En stor del af jobbet handler om ansigtsbehandlinger. Her renser du huden, giver massage og lægger masker, der plejer og frisker huden op. Inden du går i gang, vurderer du kundens hud – fx fugt, spændstighed og hudtype – så du kan vælge de produkter, der passer bedst. 

Du arbejder ikke kun med ansigtet – mange kosmetikere tilbyder også kropsbehandlinger og massage, som både kan afhjælpe hudproblemer og give ren afslapning. Derudover laver du ofte hånd- og fodpleje, hvor du masserer, plejer negle og giver dem et flot finish. 

Uddannelsen tager 2½ år (inkl. grundforløb 2) og er en kombination af teori og masser af praktisk træning. Du lærer alle teknikkerne fra bunden og får styr på både produkter og behandlinger. 

Som færdig kosmetiker kan du arbejde mange steder – fx i klinikker, spa, parfumerier eller for kosmetikbrands. Du kan også arbejde som konsulent eller demonstratør, og nogle vælger at arbejde freelance, fx med makeup til events eller teater.

LÆS MERE OM UDDANNELSEN

Fag i uddannelsen til Kosmetiker
Fag i uddannelsen – kosmetiker

Læs mere om din fremtid i faget:
blivkosmetiker.dk

Faktablad om uddannelsen

Faktabladene retter sig mod henholdsvis lærlinge/elever og virksomheder. Her kan man få et kort overblik over uddannelsens varighed, struktur og indhold.

Faktablad, elev 2022
Faktablad, Virksomhed 2022

Bekendtgørelse mv.

Her finder du uddannelsesbekendtgørelsen:
Link til bekendtgørelsen for erhvervsuddannelsen til kosmetiker:
Kosmetiker bekendtgørelsen – 2026

Uddannelsesordning gældende fra 1. august 2026
Link: Hent data (stil.dk)

 

Bøger i uddannelsen

På nedenstående link henvises til Praxis, hvor du kan købe bøgerne til kosmetikeruddannelsen.
Kosmetikerbog

På UddannelsesGuiden kan du finde mange oplysninger om uddannelsen. Ud over informationer om selve uddannelsen, kan du finde informationer om bl.a. adgangskrav, ansøgning og optagelse og om hvor du finder en læreplads samt meget andet.

Klik på nedenstående link for at læse mere:
Kosmetiker | UddannelsesGuiden

Svendeprøven

En svendeprøve er en prøve, hvor eleven fagligt afprøves i den oplæring eleven har modtaget i lærestedet.

Skolen afholder en afsluttende prøve (skoleprøve) som afslutning på sidste skoleperiode indenfor specialerne. Prøven udgør en svendeprøve.

Generelle regler

SKOLEBEVIS OG SVENDEBREV

Svendeprøven afholdes på sidste skoleforløb. Skolebevis og svendebrev udstedes når svendeprøven er bestået.

MODELLER

Eleven og læremesteren skal fremskaffe de modeller der skal benyttes til svendeprøven jf. bedømmelsesplanen.
Svendeprøvedisciplinerne meldes ud senest fire uger før prøvens afvikling.

SVENDEPRØVEGEBYR

Elevens lærested opkræves et gebyr, som skal dække de samlede udgifter til afholdelse af svendeprøven. Ved medlemskab af dofk opkræves gebyret ikke, da dofk indbetaler gebyret for sine medlemmer.

SVENDEPRØVEN

Prøven har en varighed af 8 timer og afholdes på én dag.
Skolen afholder en afsluttende prøve som afslutning på sidste skoleperiode. Prøverne udgør en svendeprøve.

AFHOLDELSE AF SVENDEPRØVEN

Til svendeprøven er der en eksaminator (faglærer) samt 2 skuemestre (udpeget af udvalget) tilstede i prøvelokalet

Når uddannelsen afsluttes
Svendebrevet sendes til eleven pr. post, når eleven er udlært og sekretariatet/SUS har modtaget den afsluttende erklæring om oplæringKaraktererne bliver oplyst på svendebrevetSåfremt læremesteren ønsker at få tilsendt karaktererne, skal der indhentes en samtykkeerklæring fra eleven. Samtykkeerklæringen kan rekvireres ved at skrive til sus@sus-udd.dk

Vi vil herefter fremsende gennemsnitskaraktererne på en mail.

Hvornår finder svendeprøven sted?

Svendeprøven afvikles i perioderne ca. 1. februar – 30. juni eller 1. september – 30. november i det år, hvor uddannelsesaftalen udløber. 

For elever, der afslutter uddannelsen inden 31. august i det år, hvor uddannelsesaftalen udløber, afvikles svendeprøven i perioden 1. februar – 30. juni. 

For elever, der afslutter uddannelsen inden 31. januar i det år, hvor uddannelsesaftalen udløber, afvikles svendeprøven i perioden 1. september – 30. november året før. 

Offentliggørelse af svendeprøven

Kosmetiker svendeprøve forår 2026 – prøve 56 – 2 – er gældende for Tech College og SDE

Kosmetiker svendeprøve – forår 2026 – prøve 56 – 2

Hjælp til prøven

Hvis en elev ikke består?

Hvilke skoler udbyder Kosmetiker?

Skills

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere.

Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige “Prøv og mærk stande”. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.

DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang til arrangementet. Følg begivenheden på Facebook og bliv opdateret.

Skills 

Se flere videoer fra Skills 

Engelsk tillæg til svendebrev

Et Europass Certificate Supplement beskriver kortfattet indholdet af din erhvervsuddannelse på andre sprog.
Klik på linket – vælg: Gå til oversigt over erhvervsuddannelser beskrevet på dansk og engelsk

Efteruddannelse

Det er muligt at gennemføre efteruddannelse (AMU) inden for kosmetiker.

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er uddannelser med en forholdsvis kort varighed, der er specifikt målrettet kosmetikerbranchen. Arbejdsmarkedsuddannelserne er således erhvervsrettede, og altid vinklet mod arbejdsmarkedet.

Efteruddannelse (AMU) for kosmetiker findes bl.a. i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB), der indeholder en beskrivelse af kosmetikerområdet og indeholder en liste over hvilke kurser, der er tilknyttet fagområdet.

Fælles kompetencebeskrivelse og voksenuddannelse.dk

Fælles kompetencebeskrivelse
2660 Pleje af hår, hud og negle

På voksenuddannelse.dk finder du oplysninger om efteruddannelse (AMU). Du kan her finde information om kursernes indhold, varighed og økonomi.  Desuden kan du se, hvor i landet kurserne udbydes, og du kan tilmelde dig direkte på siden.

Voksenuddannelse.dk
På voksenuddnnelse.dk findes oplysninger om efteruddannelse (AMU) inden for kosmetikerfaget.

Tilmelding til kurserne kan foregå via siden Søg Voksenuddannelse

Hvilke skoler udbyder efteruddannelse til Kosmetiker?

Tips til at få en læreplads

1. Vælg område

Beslut hvilket geografisk område du vil søge læreplads i – Vær åben for at pendle eller flytte, hvis det bliver nødvendigt.

2. Brug dit netværk

Spørg venner, familie, bekendte og din skole om de kender virksomheder, der søger elever. Netværk kan åbne døre.

3. Lav en gennemarbejdet ansøgning

Skriv en struktureret og kreativ ansøgning, fx med en QR-kode til en lille præsentationsvideo. Søg både opslåede og uopfordrede stillinger.

4. Aflevér ansøgningen

kan du aflevere ansøgningen personligt og bruge et par minutter på at præsentere dig selv. – det kan gøre en positiv forskel.

5. Vis motivation og professionel fremtoning

Mød forberedt op og udvis en professionel fremtoning – Brug dit kropssprog positivt og vis selvtillid.

Find en læreplads

På ”Lærepladsen.dk” findes to indgange – en til elever og en til virksomheder.

Er du elev har du følgende muligheder:

Du kan søge efter læreplads, oprette dig på ”Min side” eller få gode råd og information om erhvervsuddannelser.

Som virksomhed er der mulighed for at søge om godkendelse som oplæringsvirksomhed, rekruttere nye elever, se nuværende elever eller læse om ansættelse af elever, tilskud og AUB.

Se godkendte oplæringsvirksomheder her:
Godkendte lærepladser

Elev i egen klinik

Undervisningsministeriet har i april 2012 oplyst, at oplæring på et lærested i en erhvervsuddannelse foregår på grundlag af en uddannelsesaftale, som indgås mellem en elev og en virksomhed, der er godkendt hertil af det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 31, stk. 1, sammenholdt med § 48, stk. 1, hvoraf det tillige fremgår, at en uddannelsesaftale er en betingelse for uddannelsens gennemførelse.

Dermed kan ejeren af en virksomhed ikke indgå aftale med sig selv – eller med en ansat i sin egen virksomhed som “læremester”. Loven forudsætter at eleven er ansat i virksomheden, og at “læremesteren” er elevens arbejdsgiver.

Elev i egen virksomhed

Bliv elev

Kravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, som gælder både unge og voksne, er at du har mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen.

Kravet fraviges, hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Til dig, der under 25 år

Uddannelsen til frisør består af et grundforløb og et hovedforløb.

Kommer du direkte fra grundskolen eller året efter skal du starte på grundforløb 1 (GF1) – 20 uger (½ år).

Ellers er der to måder du kan starter på.

  1. Grundforløb 2 (GF2) – 20 uger (½ år).
  2. Ny Mesterlære, hvor GF2 erstattes af praktisk oplæring i virksomhed, som du skriver uddannelsesaftale med. Ny Mesterlære kan vare op til 1 år.
Grundforløb 1

Grundforløb 1 varer 20 uger (½ år). Når du begynder på grundforløbet, behøver du ikke at vide præcis, hvilken uddannelse, du vil gennemføre. Du får god tid til at afklare, hvilken uddannelse og jobområde du vil vælge.

Du kan læse mere om GF 1 her

Grundforløb 2

GF2 varer normalt 20 uger (½ år). Målet med undervisningen på GF2 er at give dig forudsætninger for at kunne gennemføre hovedforløbet.

På GF2 lærer du blandt andet at udøve hårvask på kunder, grundlæggende klippeteknikker, farveteknikker mv. Der er også undervisning i mere generelle grundfag som f.eks. dansk, design, afsætning og førstehjælp.

GF2 afsluttes med en grundforløbsprøve.

Kvoteplads

Elever uden uddannelsesaftale, kan ansøge om at blive optaget via en kvoteplads. Læs mere om kvotepladser på kosmetikerskolen nær dig her.

Ny Mesterlære

Ny mesterlære er den mest praksisrettede adgangsvej. Hvis du indgår en lærepladsaftale med en virksomhed, kan du gennemføre det første år af din uddannelse via praktisk oplæring i virksomheden, eventuelt med supplerende skoleundervisning.
Du opnår de samme slutmål for uddannelsen og har den samme erhvervskompetence.

Hovedforløbet

Hovedforløbet er opdelt i to specialer.

  • Hud- og skønhedsplejer
  • Spa- og wellnessbehandler

Hovedforløbet består både af oplæring på et lærested og 28 ugers skoleundervisning. Hovedforløbet har en varighed af 2 år.

Det er en vekseluddannelse, hvor der skiftes mellem skoleforløb og oplæring på et lærested.
På hovedforløbet bygges der ovenpå det grundlæggende niveau fra GF2.

Din uddannelse afsluttes med en svendeprøve, hvor du viser, hvad du har lært igennem hele dit uddannelsesforløb.

Til dig, der er over 25 år

Er du 25 år eller derover, har du for det meste noget erhvervserfaring, som kan betyde at du kan tage uddannelsen på kortere tid, som erhvervsuddannelse for voksne, EUV.

Uddannelsen for dig på 25 år eller derover starter altid med, at skolen gennemfører en realkompetencevurdering (RKV).
Når realkompetencevurderingen er gennemført, udarbejdes der en uddannelsesplan for hele dit uddannelsesforløb.

Din erhvervserfaring har betydning for, hvilken EUV-model du skal gennemføre. Du kan læse dine meritmuligheder i bekendtgørelsens bilag 1.

EUV1 elever

Uddannelsesforløbet gennemføres som et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb uden grundforløb.

Har du mindst to års relevant erhvervserfaring, kan du få godskrevet hele oplæringsdelen på et lærested og mindst 10 % af skoleundervisningen på hovedforløbet.

Det er dermed kun skoleundervisningen på hovedforløbet du skal have.

Der er ingen krav om indgåelse af en lærepladsaftale for at tage uddannelsen som EUV1 elev.

EUV2 elever

Har du relevant erhvervserfaring, men mindre end to eller andre forudgående uddannelser (anden afsluttet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), får du godskrevet mindst 10 % af skoleundervisningen på hovedforløbet.

Du skal indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed efter de samme regler som de unge.

Som EUV2 elever har du mulighed for at gennemføre hele eller dele af GF2, men har du disse kompetencer kan du godskrives hele GF2. Det er skolen, der på baggrund af RKV´en, træffer afgørelse om afkortning af skoleundervisningen.

EUV3 elever

Har du ingen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal du gennemføre hele GF2 og hovedforløbet efter de samme regler som de unge.

Adgangskrav
Kravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, som gælder både unge og voksne, er at du har mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen.

Kravet fraviges, hvis du har en lærepladsaftale med en virksomhed.

 

Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne på:
Børn- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

På ”Mine Realkompetencer” kan du få et overblik over en evt. afkortning af din uddannelse. Dog er værktøjet kun vejledende. Det er skolen, der vurderer en evt. afkortning af uddannelsen ud fra RKV´en.

Oplæring i udlandet

Drømmer du om at bo og arbejde i udlandet?
Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for dette gennem OPU-ordningen.
Et oplæringsophold i udlandet styrker dine faglige og personlige kvalifikationer og kan være med til at give dig et forspring på arbejdsmarkedet, når du er færdiguddannet. Du bliver udfordret fagligt og personligt, samtidig med at du styrker dine sprogkompetencer – og du får en oplevelse for livet!

Som EUD-elev skal du selv finde din læreplads i udlandet.
OPU-Sekretariatet hjælper dig med at få godkendt dit oplæringsophold som et OPU-ophold.

Klik på nedenstående link og læs mere om bl.a.:

  • Jobsøgning
  • Indmeldelse i OPU-ordningen
  • Jobsamtale
  • Økonomisk støtte fra AUB

Læs mere her

Skoleoplæring

Du skal fra afslutningen af grundforløbet og under hele skoleoplæringsforløbet opfylde egnethedsbetingelserne, de såkaldte EMMA-kriterier. Du skal således være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktiv lærepladssøgende, jf. lovens § 66 c.

Skolen skal både under og efter afslutningen af grundforløbet vejlede om realismen i egnethed for den eller de uddannelser, den enkelte ønsker, og om ordningen i øvrigt.

Gennemfører du grundforløbet på kosmetikeruddannelsen –  udbydes den med skoleoplæring. Det vil sige du har garanti for, at du kan gennemføre hele uddannelsen, hvis du opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og aktiv lærepladssøgning (EMMA-kriterierne).

Link til pdf om skoleoplæring:
Håndbog om skoleoplæringsordningen

Få svar på dine spørgsmål om Kosmetiker

3 år hvis du kommer direkte fra 9. el ler 10. klasse – ellers 2½ år Læs mere om uddannelsen her.

20 uger på grundforløbet + 28 ugers skoleforløb fordelt over 2 på hovedforløbet.

Læs mere om uddannelsen her.

Når du er færdig på grundforløbet og skal ud på dit lærestedet. Der vil du veksle mellem at være på lærestedet og på skoleforløb. Du vil i alt være på lærestedet i ca. 1 år og 5 måneder.

Du skal i praktik (oplæring) enten lige efter grundforløbet eller du kan starte direkte på klinikken i en Ny mesterlære.

Læs mere her.

Uddannelsen er primært en praktisk uddannelse. Dog er der nogle teoretiske fag, hvor der er noget, som skal læses.

Først skal du lære al teorien om huden og kroppens opbygning mv.

Derefter øver du på klassekammerater, før du får lov til at have modeller eller kunder.

Det sidste skoleforløb afsluttes med at du skal til en svendeprøve, som afvikles på 1 dag.

Læs mere om svendeprøven her.

Drømmer du om at komme på eventyr i udlandet?

Under din uddannelse til kosmetiker har du mulighed for at bo og arbejde i udlandet gennem PIU-ordningen og få en oplevelse for livet! Find mere information om ophold i udlandet under kosmetikeruddannelsen.

Ja, det vil du.

Læs mere om elevsatser i overenskomsten på området her.

Læs mere om elevsatser i overenskomsten på området her.

Du får SU på grundforløbet, hvis du er 18 år og er startet uden en uddannelsesaftale, men via en kvoteplads.

Læs mere om elevsatser i overenskomsten på området her.

Du kan enten lave en aftale med en klinik om en elevplads eller du kan starte på en kvoteplads på skolen.

Ansøgning til GF2 – kvoteplads: Der kan være uddannelsesstart flere gange om året, typisk august og januar. Kontakt skolen eller tjek skolens hjemmeside for at få information om frist for ansøgning om kvoteplads. Du ansøger via  Optagelse.dk.

Find skolerne her.