Ansøgning om forlængelse eller afkortning af elevens uddannelsesaftale
§58 Eleven og virksomheden har krav på, at uddannelsestiden forlænges, i det omfang det er nødvendigt, for at eleven kan nå uddannelsens mål, hvis eleven
1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid,
2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 2, og § 51, stk. 1,
3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller
4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.
Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den.
Stk. 3. Virksomheden skal rette henvendelse til det faglige udvalg, hvis der ikke er enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse af grunde som nævnt i stk. 1, eller hvis eleven ikke tager initiativ til at afklare behovet herfor. Det faglige udvalg fastsætter herefter et tillæg til uddannelsesaftalen, hvorved uddannelsestiden forlænges med et tidsrum fastsat af udvalget, eller træffer beslutning om, at forlængelse ikke findes nødvendig.
§59 Udenfor de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.
Vedrørende §58. stk.1 er det skolen, virksomheden skal rette henvendelse til.
Ved forlængelse jf. §58. stk. 3 eller §59 er det Uddannelsesudvalget for Frisører og Kosmetikere, der skal rettes henvendelse til.
Ved ønsket forlængelse eller afkortning jf. §58. stk. 3 eller §59 skal ansøgningsskema udfyldes og sendes på mail til sus@sus-udd.dk. Du finder ansøgningsskemaet ude i menuen til højre under blanketter.