ELEVER OVER 25 ÅR
Er du 25 år eller derover, har du måske noget erhvervserfaring, som kan betyde at du kan tage uddannelsen på kortere tid, som erhvervsuddannelse for voksne, EUV.
Uddannelsen for dig på 25 år eller derover starter altid med, at skolen gennemfører en realkompetencevurdering (RKV). Når realkompetencevurderingen er gennemført, udarbejdes der en uddannelsesplan for hele dit uddannelsesforløb.
Din erhvervserfaring har betydning for, hvilken EUV -model du skal gennemføre. Du kan læse dine meritmuligheder i bekendtgørelsens bilag 1.
EUV1 elever:
Har du mindst to års relevant erhvervserfaring, kan du få godskrevet hele oplæringsforløbet og mindst 10 % af skoleundervisningen på hovedforløbet.
Uddannelsesforløbet gennemføres som et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb uden grundforløb.
Der er ingen krav om indgåelse af en lærepladsaftale for at tage uddannelsen som EUV 1 elev.
EUV2 elever:
Har du relevant erhvervserfaring, men mindre end to eller andre forudgående uddannelser (anden afsluttet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), får du godskrevet mindst 10 % af skoleundervisningen på hovedforløbet.
Du skal indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed efter de samme regler som de unge.
Som EUV2 elever har du mulighed for at gennemføre hele eller dele af GF2, men har du disse kompetencer kan du godskrives hele GF2. Det er skolen, der på baggrund af
RKV´en, træffer afgørelse om afkortning af skoleundervisningen.
EUV3 elever:
Har du ingen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal du gennemføre hele GF2 og hovedforløbet efter de samme regler som de unge.
Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne på:
Børn- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
På ”Mine Realkompetencer” kan du få et overblik over en evt. afkortning af din uddannelse. Dog er værktøjet kun vejledende. Det er skolen, der vurderer en evt. afkortning af uddannelsen ud fra RKV´en.
Struktur
Her kan man se, hvordan uddannelsen er opbygget:
Grundforløb GF 2 | Hovedforløb | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Trin 1 Rengøringstekniker | Trin 2 Serviceassistent | |||||||
Skole 20 uger | Oplæring i virksomheden |
Skole 6 uger |
Oplæring i virksomheden |
Skole 6 uger |
Oplæring i virksomheden |
Skole 6 uger |
Oplæring i virksomheden |
Skole 6 uger |
Adgangskrav
Kravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, som gælder både unge og voksne, er at du har mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen.
Kravet fraviges, hvis du har en lærepladsaftale med en virksomhed.