Uddannelselsaftale

UDDANNELSESAFTALE

Når et lærested er blevet godkendt af Det Faglige Udvalg, kan lærestedet og en kommende elev indgå en aftale om oplæring. Der udarbejdes en skriftlig aftale, som begge parter underskriver.

Lærepladsaftaler kan bl.a. udleveres fra den skole, eleven skal optages på.

De kan også downloades fra ministeriets hjemmeside.

Det anbefales, at aftalen udfyldes efter samråd med skolen, så uddannelsens varighed kommer til at passe med terminen for den afsluttende prøve.

Aftalen sendes til den skole, der skal varetage skoleuddannelsen for eleven.

Link til ministeriet hjemmeside, hvor der ligger uddannelsesaftaler til udfyldelse digitalt eller til print.

Uddannelsesaftaler

Aftaletyper
I publikationen ”uddannelsesaftaler for erhvervsuddannelser”  kan man finde et overblik over de forskellige aftaletyper, der kan indgås mellem elev og virksomhed.


Prøvetid/ophævelse af uddannelsesaftale
De første tre måneder er prøvetid, hvor aftalen kan ophæves af dig eller din arbejdsgiver uden begrundelse og uden varsel.

Herefter er aftalen som udgangspunkt uopsigelig. Dog kan aftalen opsiges, hvis begge parter er enige herom – eller ophæves, hvis en af parterne væsentligt misligholder de forpligtelser, der følger af aftalen.


Hvis aftalen ændres, ophæves eller mistes
Hvis der sker ændringer i den indgåede uddannelsesaftale, skal elev og virksomhed i samarbejde udfylde og underskrive et tillæg til uddannelsesaftalen senest på dagen, hvor ændringen træder i kraft. Virksomheden kan få lønrefusion fra den dag, tillæg til uddannelsesaftalen er underskrevet.

Ophæves en uddannelsesaftale, skal eleven indgå en restuddannelsesaftale med en ny virksomhed for at kunne færdiggøre sin uddannelse. Herudover har eleven mulighed for at færdiggøre uddannelsen med skoleoplæring. Optagelse til skoleoplæring forudsætter, at eleven har mistet sin uddannelsesaftale uforskyldt og betingelserne for optagelse i øvrigt er opfyldt.

Se EMMA-kriterierne.

Rul til toppen
sus-udd.dk